Praktik: Bygningskonstruktør hos DS Flexhal


Max arbejder i dag som kalkulatør hos DS Flexhal.

Jeg var ikke i tvivl om valg af praktiksted

Efter en snak med DS Flexhal ved et praktik-match-making-arrangement på skolen var der ikke meget tvivl tilbage om valget af praktiksted.

DS Flexhal er både rådgiver og entreprenør

DS Flexhal blev præsenteret som virksomheden, der havde det hele ”in-house”, og hvor alt lige fra første møde med bygherre til det færdige byggeri var muligt. Denne kombination er desværre én af de oversete i fortællingerne på studiet. Her bliver skrønen om, at man enten er rådgiver eller også er man entreprenør ofte fortalt som firkantede kasser, der ikke kan blandes. Men gennem min praktiktid har jeg erfaret, at DS Flexhal kan og mestrer dette til perfektion.

Har fået både ansvar og et unikt indblik

Jeg har gennem min praktik arbejdet med tilbudsberegning, skitseret og analyseret projekter, fået indsigt i byggesystemer, oplevet udførelsesfasen på byggepladserne og i det hele taget fået både ansvar og et unikt indblik i, hvad det vil sige at være bygningskonstruktør.

– Max Rosenbak Laursen

Hvad kan DU blive hos DS Flexhal?

Bygningskonstruktør, bygningsingeniør, statiker, arkitekt...

DS Flexhal er totalentreprenør indenfor alle typer af erhvervsbyggeri – vi er mest kendt for at opføre nogle af Danmarks største lager- og logistikbygninger. Men, vi bygger også parkeringshuse, kontor og domiciler, produktionsbygninger, idrætshaller og stadions.

Vi bygger mange kvadratmeter på kort tid og det kræver et velsmurt projektteam. Som praktikant, bliver du en del af vores team og får en enestående mulighed for at deltage i alle faser på vores bygge­projekter – fra kalkulation og projektering til udførelse og aflevering.

Al viden findes in-house og vores dygtige medarbejdere deler gerne deres viden, så du også kan specialisere dig. Du bliver tilknyttet en erfaren medarbejder, der er din mentor hele vejen igennem dit praktikforløb. Sammen finder vi de arbejdsopgaver, der udvikler og ruster dig til en fremtid i entreprenørbranchen.

Læs mere om DS Flexhal på deres hjemmeside.

Er du også interesseret i en praktikplads hos DS Flexhal

Send ansøgning

5 STÆRKE GRUNDE til at vælge praktikplads hos DS Gruppens selskaber


Som praktikant i en markedsledende koncern inden for byggeløsninger i stål og beton får du spændende udfordringer i et internationalt miljø.

Din rejse i DS Gruppen begynder med fokus på din udvikling, vi værdsætter dine idéer og perspektiver, og du vil hurtigt opdage, at dine bidrag betyder noget hos os.

Du får det ansvar,
du selv er parat til at tage

 

Du får udviklingsmuligheder
– allerede fra første dag

 

Du får læring gennem
hands-on erfaring

Du får din teoretiske viden
afprøvet i praksis

 

Du får netværk og relationer
med på karrierevejen

 

Du får mulighed for at arbejde
med bæredygtighed

 

Vi bruger cookies til at optimere din oplevelse af vores hjemmeside, til statistik og til markedsføringsbrug.


Afvis alle cookies Acceptér nødvendige cookies Acceptér alle cookies