Sammen er vi stærkere |
||
I marts solgte familien Møller Hansen DS Gruppen A/S og underliggende produktions- og salgsselskaber til den tyske industrikoncern GOLDBECK GmbH med henblik på at skabe yderligere vækst inden for DS Gruppens kerneområder og støtte GOLDBECKs ekspansion i Nordeuropa.
Efter salget er Mads Møller Hansen fortsat som adm. direktør i en planlagt overgangsperiode indtil udgangen af juni. Fra 1. juli overlader han stillingen som adm. direktør til Kent Hejn Kristensen.
Kent Hejn Kristensen kender om nogen DS Gruppen A/S, da han gennem 20 år har været med til at forme og udvikle selskabet. Først som adm. direktør for datterselskabet DS Stålkonstruktion og de seneste år som adm. direktør for datterselskabet DS Flexhal A/S. En stilling han fortsat vil varetage.
- Jeg har nu haft lejlighed til at lære GOLDBECK bedre at kende. Der er ingen tvivl om, at de vil tilføre DS en masse knowhow på mange områder, herunder bæredygtighed og nye digitale løsninger til at understøtte vores forretning. DS Gruppen står et fantastisk sted, rustet til at møde fremtidens udfordringer og jeg glæder mig til den fælles rejse, fortæller Kent Hejn Kristensen.
Yderligere information:
Kent Hejn Kristensen, CEO, DS Gruppen, tlf. 23 63 14 01
Om DS Gruppen:
DS Gruppen er en af Skandinaviens førende industrikoncerner inden for produktion og salg af stål- og betonløsninger til byggeri og industri og er en professionel samarbejdspartner i alle henseender. Med hovedkontor i Hobro og salgskontorer i Norge og Tyskland fungerer alle koncernens virksomheder som selvstændige enheder, der er markedsledende inden for hvert deres forretningsområde. Havde i 2020/21 en samlet omsætning på DKK 2.130 mio. og et resultat på DKK 272 mio. før skat. Samtidig har DS Gruppen en historisk høj ordrebeholdning, der rækker flere år frem. Virksomheden beskæftiger mere end 600 medarbejdere.
Om GOLDBECK:
GOLDBECK er partner for både mellemstore virksomheder og store virksomheder, investorer, udviklere og offentlige kunder. Dets udvalg af tjenester omfatter logistik- og industrihaller, kontor- og skolebygninger, parkeringshuse og beboelsesejendomme, hvor eksisterende bygninger og bygningsrelaterede tjenester fuldender spektret. Virksomheden gennemførte mere end 500 projekter i regnskabsåret 2020/2021 med en samlet omsætning i størrelsesordenen DKK 30,5 mia. GOLDBECK beskæftiger i øjeblikket ca. 10.000 medarbejdere på omkring 90 lokationer i hele Europa.
Vi er en af Europas førende industrikoncerner inden for løsninger i stål og beton til byggeriet.DS Gruppen er en af Europas førende industrikoncerner inden for produktion og salg af løsninger i stål og beton til byggeri og industri. Vi holder hvad vi lover og er en professionel samarbejdspartner hele vejen rundt. Hovedsædet ligger i Hobro, og alle koncernens selskaber fungerer som selvstændige virksomheder, der er markedsledende inden for hvert sit forretningsområde. |
![]()
DS Gruppen A/S
D S Industrivej 6 DK-9500 Hobro Tel.: +45 96 57 60 60 ds@ds-gruppen.dk DS GRUPPEN DS Elcobyg DS Stålkonstruktion DS Flexhal DS Stålprofil ![]() © 2017 DS Gruppen A/S |