Ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet udforsker virkeligheden hos DS Stålkonstruktion

Den 19. april 2024 åbnede DS Stålkonstruktion dørene for en gruppe studerende fra Aarhus Universitet.

Seks- og syvendesemesterstuderende inden for bygningsdesign blev budt velkommen af HR-koordinatoren, Camilla Ørtoft Ottesen, til en dag med indsigt og inspiration.
Virksomhedsbesøget startede med en morgenmad bestående af rundstykker, kaffe og kage, efterfulgt af spændende præsentationer fra nøglepersoner i virksomheden.

Miljø- og klimaspecialisten, Nikolaj Andersen Hagengaard, delte indsigt i DS Stålkonstruktions bæredygtige arbejde, mens Marianne Borg Lovring og Michael Lindstrøm Hansen gav et indblik i livet som projektledere i spærsalgsafdelingen. Teamleder for statik, Mirza Ahmetagic, og teamleder for tegnestuen, Michael Esko Nielsen, guidede de studerende gennem virksomhedens processer og daglige rutiner.

Efter de informative sessioner blev de studerende inviteret til en rundtur i produktionen, hvor de fik mulighed for at se DS Stålkonstruktioners imponerende arbejde i fuld størrelse.

Besøget blev afsluttet med frokost i kantinen, hvor der var mulighed for erfaringsudveksling og netværksmuligheder med virksomhedens medarbejdere.

DS Stålkonstruktion er stolt over at kunne bidrage til ingeniørstuderendes uddannelsesrejse og ser frem til fremtidigt samarbejde og udveksling af viden.

 



Vi bruger cookies til at optimere din oplevelse af vores hjemmeside, til statistik og til markedsføringsbrug.


Afvis alle cookies Acceptér nødvendige cookies Acceptér alle cookies